press
22. september 2014 / Design tegnestue flytter sammen med RelationsPeople

 

Punktum Design flytter ind hos kommunikationsbureauet RelationsPeople i Ørstedhus. Den fælles adresse skal styrke samarbejdet mellem de to virksomheder.

RelationsPeople og Punktum Design har gennem flere år sammen løst corporate branding-opgaver for danske virksomheder, som for eksempel i Carlsberg Byen.

Vi tror, at vores kunder vil opleve det som interessant, at vi kan tilbyde design som en integreret del af vores kommunikationsløsninger. Det bliver meget nemt for os at gøre med en design tegnestue placeret fysisk midt i vores forretning, siger Kristian Eiberg, direktør og partner i RelationsPeople.

Punktum Design og RelationsPeople vil også fremover fungere som to selvstændige virksomheder med både egne og fælles kunder.

Begge virksomheder er velfungerende. Nu flytter vi sammen af nysgerrighed over, hvad det kan bringe af nye, spændende muligheder, siger Søren Varming, grafisk designer og partner i Punktum Design.

RelationsPeople er stiftet i 2000 og ejes af en partnerkreds og PeopleGroup. Punktum Design er stiftet i 1999 og har vundet flere designpriser blandt andet Den Danske Designpris og en RED DOT Award (sammen Marc Wilson, AG5 arkitekter).

Yderligere oplysninger

Kristian Eiberg, 22 65 52 51, kue@relationspeople.dk

Søren Varming, 20 32 00 63, varming@punktumdesign.dk